Har du prøvet at ændre dine vaner igen og igen, men oplever, at du altid ender tilbage, hvor du startede? Så er du langt fra alene.
Vanecoaching handler ikke om at give dig flere regler eller en ny plan at følge. Det handler om at forstå, hvorfor du gør, som du gør, og hvordan du kan skabe vaner, der understøtter det liv, du gerne vil leve.
Gennem nysgerrige samtaler, refleksionsøvelser og konkrete redskaber hjælper jeg dig med at få en større forståelse for dine vaner, dine mønstre og det, der påvirker dine valg i hverdagen. Sammen undersøger vi, hvad du ønsker at opnå, hvad der motiverer dig, og hvilke udfordringer der står i vejen. Herefter finder vi løsninger og konkrete handlinger, som giver mening for dig og er realistiske at holde fast i.
At ændre vaner er en proces, og varige forandringer tager tid. Derfor arbejder vi ét skridt ad gangen med fokus på små, realistiske ændringer, som du kan holde fast i fremadrettet.
En vanecoaching session varer 60 minutter og kan foregå hjemme hos dig, i mit lokale i Charlottenlund eller online via videokonsultation.